Yoga i Sundhedsbanken
Underviser: Yogalærer Birgithe Vibe
Birgithe Vibe underviser i Patanjali Yoga, hvor der lægges stor vægt på en grundig opbygning til hver stilling. Som elev guides du trygt gennem en sekvens af yogastillinger, og vi arbejder fokuseret med den sunde kropsholdning, generelle kropsbevidsthed og tilstedeværelse på måtten. Der arbejdes blidt, men dybdegående med hver stilling, og vi slutter med afspænding.
Både begyndere og øvede kan være med.
I Ejby Fysioterapi og Træningscenter er der små hold, rolige omgivelser, og alle kan være med – med åbent sind. Yoga er en omsorgsfuld vej til at bevidstgøre os om sundhed i krop og sind – samtidigt, og mange beskriver det som ”at komme hjem i sig selv”.
Patanjali Yoga – hvad står denne yogaretning for?
I Patanjali Yoga er der stor vægt på sekvensering og autentisitet i undervisningen samt at stillingerne udføres anatomisk korrekt, med øje for detaljen og fokus på præcision.
Der inddrages forskelligt yogaudstyr til at understøtte kroppen, hvor det er nødvendigt, for at arbejde så korrekt, anatomisk og intelligent som muligt.
Det betyder at alle kan få det optimale ud af træningen uanset niveau og form.
Der arbejdes med styrke og gode velgørende stræk, men også med smidighed og balance, hvilket gør det til en styrkeopbyggende og aktiv yogaform, men med øje for det blide og bløde.
Der lægges stor vægt på åndedrættet samt ”det at være til stede” samt finde glæden i nærværet. Dette tilsammen med sekvenseringen af de forskellige yogastillinger gør, at der opstår en samlet synergi i forhold til foreningen af krop og sind.
Sted: Sundhedsbanken, Banebroen 2, 5592 Ejby, holdsal 2 ( 1.sal )
Tilmelding og information: Ring eller sms til Birgithe Vibe 21 45 28 31