Efterfødsel

Den nybagte morkrop

En graviditet og fødsel kan være en større belastning for kvindens krop. Udover at kroppen har arbejdet for to de sidste 9 mdr., har bækkenbunden også været under en stor belastning både under graviditet og fødsel. Derfor kan det være en god idé at styrke krop og bækkenbund, gennem træning og vejledning fra en gynobs fysioterapeut.

Hvornår må du træne efter en graviditet?
Der er ikke nogen specifik anbefaling for, hvornår du må starte med din træning efter fødslen.
Du må træne, når du føler dig fysisk og mentalt ovenpå. Det er en individuel vurdering.
Det anbefales dog at kvinder, der har født ved kejsersnit, genoptager træning ca. 8-12 uger. Det betyder ikke at du ikke kan være fysisk aktiv med bl.a. gåture, bækkenbundsøvelser og alm. muskelaktivering.

 

Træning efter fødsel hos Ejby Fysioterapi

Der er mulighed for holdtræning og individuelle forløb.
Du kan træne uden henvisning fra din læge og evt. få tilskud fra sygeforsikring Danmark, hvis du er berettiget ( se regler for tilskud til holdtræning )
– Vi anbefaler en startsamtale på 30 min mhp. forventninger til kommende forløb.
Holdtræning henvender sig til den nybagte mødre eller mødregrupper, som ønsker at træne i fællesskab med andre. Deltagere optages løbende, max 6 mødre og babyer.

På efterfødselsholdet kan du forvente:
– en superviseret træning som rummer både mor og barn.
– et trygt fællesskab, hvor rammerne tillader at du kan stille spørgsmål, give dit barn mad og pusle.
– simple øvelser med fokus på funktionel styrke- ,stabilitets- og bækkenbundsøvelser, som du også vil kunne supplere med hjemme i din stue.
– Fokus på bækkenbunden generelt mhp. heling af bindevæv, bækkenbundsmuskler samt mindske risiko for ufrivillig vandladning i efterfødselsforløbet.
– Oplever du urin- og afføringsinkontinens i større grad efter fødslen, kan det være en idé at få det grundigt undersøgt hos klinikkens gynobs fysioterapeut.

Har du haft et komplicerede fødselsforløb og eftertid med evt. efterfødselsgener, anbefaler vi en 1.konsultation med god tid til samtale og evt. undersøgelse og behandling (her kan du tilbydes et efterfødsels tjek og vurdering af bækkenbundsmusklerne)
– Dertil anbefaler vi et suppl. forløb med behandling.
– Snak evt. med din sundhedsforsikring om den dækker dine behandlinger
– Nogle kræver henvisning fra din læge.
– NB. Det er ikke alle sundhedsforsikringer, der dækker holdtræning.
Alle kan træne uanset træningserfaring og niveau. 
Træningen varetages af klinikkens Gynobs Fysioterapeut Frida, som har viden og erfaring med bækkenbunds-, graviditets- og efterfødselsgener

Bækkenbundstræning under og efter graviditet.

– Hvordan hænger det sammen?

Bækkenbunden skal både være stærk og eftergivelig, særligt sidstnævnte kan være afgørende for et vaginalt fødselsforløb.
Bækkenbunden er i forbindelse med en graviditet, under en større belastning end den er vant til, særligt i 3. trimester og under fødslen.
Gennem bækkenbundsøvelser og funktionel træning kan bækkenbundsmusklerne vedligeholdes og styrkes. På den måde har de gode forudsætninger for at komme sig efter fødslen.
Når du laver bækkenbundsøvelser under din graviditet:
– Øges bevidstheden om bækkenbunden, så du lærer at aktiverer og slappe af i forskellige daglige aktiviteter.
– Styrkes og vedligeholdes bækkenbundsmusklerne, så de bedre kan modstå den stigende belastning.
– Mindsker du risiko for urininkontinens under og efter graviditet.

De fleste kvinder kan opleve smerter og ubehag den første tid efter en vaginal fødsel, og disse kan ofte sammenlignes med små rifter i muskelvævet.
Andre kan opleve at briste i større grad, som kan indebære at de skal syes efterfølgende. Det skyldes, at vævets kapacitet ikke stemmer overens med den belastning, det udsættes for under en vaginal fødsel. Større grader af bristninger kan føre til, at kvinden oplever urin- og/eller
afføringsinkontinens.
Her kan det være en idé at søge hjælp hos en GynObs fysioterapeut, som kan undersøge og behandle bækkenbunden.
Helingsprocessen fremmes, når kvinden øger bevidstheden om bækkenbundstræning mhp. at transportere ilt til området.

Er du i tvivl om hvordan din bækkenbundsmuskulatur arbejder under og efter din graviditet, kan du booke en tid til undersøgelse hos klinikken Gynobs Fysioterapeut, Frida.
Læs mere om gynobs fysioterapi.

Efterfødsels behandling og

træning hos Ejby Fysioterapi

 

  • Individuel undersøgelse, vejledning og fysioterapibehandling
  • Efterfødselshold
  • Motoriske øvelser for din baby
  • Massage
  • Afklarende samtale hos Gynobs fysioterapeut Frida Hanquist.