Holdtræning

Vores fysioterapeuter elsker træning og har stor erfaring og kompetancer indenfor træning, der kan tilpasses den enkelte holddeltager. Du er derfor sikker på en professionel og tryg træning med fysioterapeutisk supervision. Vi har over 25 ugentligt fysio-hold med mange forskellige typer træning og niveauer. Vi glæder os til at se dig til træning.

Fysioterapeutisk holdtræning

Du kan deltage i fysio-holdtræning både med og uden henvisning. For at sikre at du kommer på det hold, der passer bedst til dine ønsker og behov, skal du have en konsultation hos en fysioterapeut inden holdstart. Er du i behandlingsforløb, kan din fysioterapeut vejlede dig i valg af hold.

Tilskud til holdtræning

Har du gener, der berettiger til fysioterapi og enten har en henvisning, er medlem af sygeforsikringen “danmark” eller har en sundhedsforsikring, kan du evt. få tilskud til holdtræning.

Har du spørgsmål eller ønsker du at bestille tid, kan du ringe på telefon 64461036 eller skrive til info@ejbyfysioterapi.dk. Det er også muligt at booke tid online.

Ryghold

Det er ikke blot flot med en rank ryg, det er faktisk også rigtig sundt. Stærke og smidige rygmuskler virker som et støttende korset omkring rygsøjlen og forebygger problemer med ryggen. En stærk ryg er det bedste våben mod rygsmerter mens det samtidig er med til at sikre en pæn holdning.

Træning af ryggen på hold har mange fordele, man kommer igennem en træning sammen med andre som er i samme situation som en selv. Man lærer at bruge en ryg som kan have været årsag til smerter, og lærer at det ikke er farligt at bruge den igen. I træningen er der vægt på styrke, smidighed, bevægelse og stabilitet, samtidig med at vi snakker sammen om de udfordringer der måtte være.

Vores hold er opdelt i 2 niveauer, så træningen kommer til at passe godt til den enkelte.

FysioFlow

Oplever du stivhed, spændinger eller stress i kroppen? Vores FysioFlow-hold fokuserer på at løsne op, øge bevægeligheden og skabe ro i både krop og sind.

FysioFlow fokuserer på at arbejde med kroppens bindevæv, der forbinder alt i kroppen fra top til tå! Træningen er afgørende for at opretholde kroppens bevægelighed og komfort. FysioFlow aktiverer kroppens ro- og hvilesystem, samtidig med at det øger din bevægelighed. Bindevævet bliver mere elastisk og smidigt og det reducerer risikoen for smerter og skader, og giver dig en krop med større frihed i dine bevægelser.

FysioFlow er for alle, der ønsker at forbedre deres bevægelighed, mindske smerter/spændinger og reducere stress. Træningen er desuden væsentlig efter operationer, kræftforløb, inaktivitet, smertestilstande, gigt og stress m.m., som kan påvirke kroppens bindevæv og give dig oplevelsen af stivhed og smerter.

GLA:D® – Godt Liv med Artrose i Danmark

GLA:D er et specifikt uddannelses- og træningstilbud til alle med symptomer på artrose (slidgigt) i knæ- eller hofteled. Der er en individuel konsultation med GLA:D-fysioterapeuter, hvor der besvares spørgsmål, foretages fysioterapeutisk undersøgelse og fysisk test, og hvor træningsprogram og øvelser introduceres.

Formålet er gennem specifik træning og tilegnet viden at reducere smerte, forbedre funktionen for at lette dagligdagen og undgå eller udsætte en operation. Patientundervisningen er et vigtigt element, hvor man lærer om artrosens kendetegn, risikofaktorer, symptomer, behandlingsmuligheder og træning m.m. Træningen tilpasses den enkelte og foregår under fysioterapeutisk vejledning i minimum 6 uger. Holdtræning anbefales, men selvtræning er også en mulighed. Efter endt forløb fortsættes træningen på egen hånd.

Praktiserende læger og ortopædkirurger kan henvise til GLA:D-forløb.

Gravid- og efterfødsel-træning

Der er mulighed for holdtræning og individuelle forløb. Du kan træne uden henvisning fra din læge – evt. med mulighed for tilskud fra sygesikringen “danmark”. Vi anbefaler en opstartssamtale, hvor vi forventningsafstemmer det kommende forløb.

Gravid-træning

Holdtræningen henvender sig til den gravide kvinde som ønsker at træne i fællesskab med andre. Her vil du løbende på information og vejledning i øvelser som tilpasses dig. Lad dig blive inspireret og træn, i din stue som supplement. Deltagere optages løbende, max 8 deltagere på holdet. På holdet kan du forvente:

  • superviseret træning som tilpasses individuelt efter ønske og behov
  • et trygt fællesskab, hvor rammerne tillader at du kan stille spørgsmål, hvis du er i tvivl om træning og bevægelse under din graviditet
  • simple øvelser med fokus på funktionel styrke-. stabilitets- og bækkenbundsøvelser, som du også vil kunne supplere med hjemme i din stue
  • fokus på bækkenbunden generelt mhp. heling af bindevæv, bækkenbundsmuskler samt mindske risiko for ufrivillig vandladning i efterfødselsforløbet.

Er du svært udfordret af bækkensmerter eller andre graviditetsgener, kan vi oprette et individuelt forløb eller som et supplement til holdtræning.

Efterfødsel-træning

Superviseret holdtræning for kvinder efter fødsel. Der vil være fokus på funktionel træning samt bækkenbundsøvelser og brugen af bækkenbunden.

Holdet er for mødre som ønsker at træne i fællesskab med andre. På holdet åbner vi op for at drøfte erfaring og den nødvendige information som kan være relevant at vide under- og efter graviditet.

Træningen foregår i sundhedsbanken på 1. sal. Der parkering lige ved døren og gode pusle- og hyggefaciliteter.

Har du spørgsmål eller ønsker du at bestille tid, kan du ringe på telefon 64461036 eller skrive til info@ejbyfysioterapi.dk. Det er også muligt at booke tid online.

Øvrige hold

Vi har over 25 ugentligt fysio-hold med mange forskellige typer træning og niveauer. Lad os tage en snak om, hvad der passer til din situation og dine behov.

TRX

TRX

I TRX eller ’Total body resistance exercise’ bruger man sin egen kropsvægt til at træne styrke. Udover styrke, træner man smidighed, balance og kondition på en sjov og effektiv måde, hvor man kommer igennem hele kroppen på en træningstime.

Træningen foregår i en TRX sele, som består af 2 justerbare nylonstropper med håndtag, hvor der er rig mulighed for at udfordre sig selv, uanset om man er begynder eller øvet.

Pilates

Fysiopilates

FysioPilates er en hensyntagende træningsform, der kombinerer det bedste fra Pilates med fysioterapiens tilgang til kroppen, træning og genoptræning. FysioPilates er meget velegnet til forebyggelse af skader og genoptræning.

Træningen styrker de dybe stabiliserende muskler tæt på rygsøjlen og indgår i det, vi kalder det ”indre korset”. Ryggen bliver rettet godt ud og kropsbevidstheden øges ved fokus på vejrtrækning og stabilitet i kroppen.

Fysioterapeutisk holdtræning

Stærk bækkenbund for alle

Hold for kvinder, som ønsker at komme af med urininkontinens og/eller forebygge tilbagefald af inkontinens. Under hele forløbet vil du få faglig viden og information om urininkontinens og hvilke indsatser du kan implementere i din hverdag. Inkontinens kan udvikle sig med tiden da det kan skyldes aldring, graviditet, fødsler, operationer og overvægt. Vi har fokus på kropsbevidsthed, vejrtrækning, bækkenbundsknib og afspænding. Alle kan deltage og der vil blive taget individuelle hensyn.

Morgenkondi

Morgen kondi

Er holdet for dig, der gerne vil have lidt mere fokus på at få pulsen op. Du skal kunne hoppe/små løbe og komme op og ned fra gulvet. Der vil være fokus på styrke, mobilitet, stabilitet, balance. Træning starter i maskinerne med en superviseret, individuel del, hvorefter vi træner fælles i salen. Den fælles del er både stående, siddende og liggende bl.a. med bolde, elastikker, foamroll, pilatesringe m.m. Vi slutter af med udspænding.

Gigt

Gigt

For dig der gerne vil have en hensyntagende træning med fokus led og muskler. Vi træner bevægelighed, stabilitet og styrke på et niveau, hvor alle kan være med. Træningen starter med fælles opvarmning efterfulgt af træning i maskiner, hvor der trænes efter individuelt behov.

Vi slutter af fælles med øvelser med små redskaber bl.a. bolde, klude og elastikker.

Amputation

Amputationshold

Vores amputationshold er for dig der har gennemgået en amputation, og som ønsker at styrke kroppen, forbedre balancen og øge funktionsevnen. Vi hjælper med at øge din selvstændighed og mobilitet, så du kan opretholde en høj livskvalitet og deltage i de aktiviteter, du holder af. Træningen tilpasses dit niveau, og vi skaber et støttende fællesskab med andre, der står i samme situation.

Sclerose

Sclerose

På vores sclerosehold tager vi udgangspunkt i den enkelte person og planlægger træningen så den passer bedst muligt. Der lægges vægt på at træne de funktioner som man skal bruge i hverdagen, fx gang og forflytninger. Balance, styrke, koordination og udholdenhed er vigtige aktiviteter i alle vores timer. Med træningen bliver man sundere og stærkere, det betyder at man står bedre rustet overfor sclerosen og mindsker risikoen for andre sygdomme, som fx diabetes, forhøjet blodtryk og dårligt hjerte. Vi træner på hold 2 gange om ugen.

Hensynstagende hold

Hensynstagende hold

Vi har flere forskellige hensyntagende hold, hvor træningen er individuelt tilpasset, så du kan få den bedste træning uanset dit niveau eller eventuelle fysiske udfordringer. Ved træning i træningscenteret får du et individuelt program, som du udfører med supervision fra vores fysioterapeuter. Træningen kan også foregå fælles i vores holdsale, hvor vi laver øvelser både stående og liggende. Vi bruger redskaber som bolde, TRX, elastikker, foam roller mv. for at skabe variation og udfordringer.

Stolegymnastik

Stolegymnastik

Træningen foregår siddende eller stående med støtte fra stolen, og er oplagt til dig, der måske har nedsat balance eller behov for støtte. Stolegymnastik styrker musklerne og gør det nemmere at klare hverdagens gøremål. Vi har øvelser, der hjælper med at bevare din balance og forebygge fald og blide stræk og ledøvelser, der øger din bevægelighed og giver dig mere frihed i hverdagen. Træn med andre og få en hyggelig stund, hvor vi får rørt kroppen og grinet sammen.

Nakke/skulder

Nakke/skulder hold

På holdet vil der være særligt fokus på træning af nakke og skulder men kommer hele kroppen igennem. Alle kan deltage.

Træningen starter i maskinerne, hvor man træner efter individuelt behov. Herefter træner vi fælles i salen med fokus på mobilitet, stabilitet og styrke bl.a. med foamroll, elastikker, bolde osv.

Har du spørgsmål eller ønsker du at bestille tid, kan du ringe på telefon 64461036 eller skrive til info@ejbyfysioterapi.dk. Det er også muligt at booke tid online.

Genoptræning

Som en del af dit behandlingsforløb kan du træne i sundhedsbankens træningscenter. Enten individuelt eller på hold med din fysioterapeut eller som opfølgende selvtræning. Din fysioterapeut udarbejder et træningsprogram, som supplerer dit behandlingsforløb.

Frit valg af genoptræning efter operation/sygdom

Vi er godkendt til at varetage din genoptræning, hvis du ikke har fået tilbudt en tid til kommunal genoptræning inden for 7 hverdage efter din udskrivelse. Dit genoptræningsforløb er uden beregning for dig, hvis du opfylder krav til ordningen.