Fysioterapeuter har en sundhedfaglig uddannelse og arbejder med udgangspunkt i kroppens bevægeapparat, som kroppens muskler, led, bindevæv, knogler og nervesystem. Fysioterapi har til formål at få kroppen til at fungere så optimalt som muligt i forhold til bevægelse, funktion, smertefrihed, psykisk velvære og livskvalitet. Fysioterapi kan være forebyggende eller som behandling, træning og vejledning ved lidelser og skader.
Dit forløb hos fysioterapeuten tager udgangspunkt i en fysioterapeutisk undersøgelse og samtale ved 1.konsultation. Her aftaler du og fysioterapeuten hvilken behandlingsplan der skal iværksættes ud fra undersøgelsen og dit mål med behandlingen.
For at du får det bedste ud af behandlingen og kan forebygge tilbagefald, vil du blive aktivt inddraget i forløbet i forhold til behandling og øvelser.
Vi har overenskomst med den offentlige sygesikring, hvilket betyder at du får tilskud fra sygesikringen hvis du er henvist fra egen læge. Sygeforsikringen “danmark” giver tilskud til fysioterapi både med og uden lægehenvisning. Derudover kan du får tilskud hvis du har helbredskort eller er medlem af en sundhedsforsikring.
Har du en kronisk lidelse, der nedsætter dit funktionsniveau væsentligt, kan du evt. få dækket hele behandlingshonoraret via den vederlagsfri ordning. Sundhedsstyrelsen har lavet retningslinjer for hvilke fysiske handicap og lidelser, der er omfattet af den vederlagsfrie fysioterapiordning. Læs mere om ordningen på sundhedsstyrelsens hjemmeside eller kontakt os for yderligere information.
I tilfælde hvor transport til klinikken er umulig pga. helbredsmæssige forhold, kan lægen henvise til behandling i hjemmet. Der tillægges afstandstillæg til honoraret.
Vi har over 25 fysio-hold om ugen med forskellig træning og niveauer. Vi har stor erfaring og kompetencer indenfor træning, der kan tilpasses den enkelte deltager.
Du er velkommen til at tage en uforpligtende snak med os om mulighederne på telefon 64461036 eller skriv til info@ejbyfysioterapi.dk.