Qigong
v. kropsterapeut, Qigong- og TaiChi instruktør Morten Schütt
Tidspunkt:
Mandag klokken 18.30-19.45 og
Onsdag klokken 09.30-10.45.
Alle kan være med. Træning foregår i holdsal på 1.sal med adgang via trapper.
Sted: Sundhedsbanken, Banebroen 2, Ejby.
Pris: 90 kroner pr. fremmøde.
Tilmelding til Morten, tlf. 30 28 64 02 eller mail: info@ejbyfysioterapi.dk
Om underviseren: Morten har dyrket qi gong siden 2017 og har siden 2018 været under uddannelse til qi gong og tai chi instruktør på Torben Rif Academy. Han bruger qi gong som en daglig rutine til meditation og som fysisk grundtræning til sin tai chi kamptræning.
Qigong – mindfulness i bevægelse:
Blid motion for krop og sjæl. Alle kan være med. Vi tager udgangspunkt i qi gong serien shi ba shi og træner nærvær, muskelstyrke, smidighed og koordination gennem langsomme, bløde og præcise bevægelser. Undervejs giver vi slip på stress og spændinger og finder ro i det øjeblik, der er.
Qigong
Qi gong er en ældgammel kinesisk bevægelsesform, der har forbindelse til traditionel kinesisk medicin og taoistisk filosofi. Det grundlæggende mål med at dyrke qi gong er at få et langt liv uden at blive gammel. Det gøres ved at balancere kroppens energisystem, så kroppen kan helbrede og opretholde sig selv.
’Qi’ er energi, som vi trækker ind i kroppen gennem åndedrættet i form af ilt og som derefter cirkulerer i kroppen som livskraft. ’Gong’ betyder arbejde. Qi gong kan oversættes til ’energiarbejde’ eller ’arbejde med energi’. I medicinsk forstand vil qi gong sige at bevæger sig efter principper, der skaber de bedste betingelser for, at energien kan flyde rundt i kroppen.
Der findes mange forskellige slags qi gong. Der findes siddende qi gong, der kan udføres af syge mennesker med helbredelse for øje, og der findes qi gong, der er rettet mod styrke, kamptræning og hærdning af kroppen mod slag og spark.
Qi gong udføres ofte i serier eller koreografier. Bevægelserne er bløde, langsomme og præcise og udføres med stor koncentration. Det gør qi gong til en blid og skånsom motionsform, der kan dyrkes af alle.
Qi gong virker på mange planer. På det fysiske plan styrker og strækker det kroppens muskulatur, sener og led, løsner blokeringer og øger blodgennemstrømningen. Det beroliger og stabiliserer hjerte og åndedræt og forbedrer kroppens naturlige evne til at helbrede sig selv. De langsomme, præcise bevægelser gør, at man kommer til stede lige nu og her. Koncentrationen styrkes, samtidig med at sindet og nervesystemet slapper af. Qi gong skaber dyb ro og velvære og er den perfekte kur mod stress.
Undervisningen i qi gong mandag kl. 17 og onsdag kl. 9.30, varetages af kropsterapeut og qi gong/tai chi instruktør Morten Schütt. Morten har dyrket qi gong siden 2017 og har siden 2018 været under uddannelse til qi gong og tai chi instruktør på Torben Rif Academy. Han bruger qi gong som en daglig rutine til meditation og som fysisk grundtræning til sin tai chi kamptræning.